Batterityper og teknologier

Batterityper og Teknologier

Generelt om batterityper

Batterier kan generelt inddeles i to hovedgrupper, nemlig primære og sekundære batterityper. De primære batterier er engangsbatterier, som ikke kan genanvendes, og de sekundære er de genopladelige batterier. Ud over denne hovedinddeling, underinddeles batterierne desuden i forskellige kemiske systemer, som hver især har deres fordele og ulemper. I det følgende vil vi fortælle kort om de enkelte batterityper.

Kemisk system – Primære batterier (Engangsbatterier)

Husholdningsbatterier
Husholdningsbatterier er den mest kendte batteritype, som også anvendes i hovedparten af vores forbrugerapparater som fx radioer, kameraer, lommelygter og lignende. Det alkaliske batteri er det mest almindelige batteri indenfor denne gruppe.

 

Alkaliske - Alkaline
Det alkaliske batteri har en høj strømmodstand og energitæthed og har lang levetid, når det bruges kontinuerligt i udstyr, som ikke er en strømsluger. Alkaliske batterier koster ganske vist næsten dobbelt så meget som brunstensbatteriet, men holder til gengæld mellem 4-6 gang længere, afhængigt af hvordan og hvor det bruges selvfølgelig. Sammenlignet med brunstensbatterier klarer det sig desuden godt ved lave temperaturer.

 

Brunsten / Zink-Carbon
Markedet for brunstensbatterier er ikke ret stort i Danmark, og er i dag stort set begrænset til for eksempel lomme- og cykellygter, radioer, legetøj o.lign.
Skal man anvende et batteri i udstyr, som kontinuerligt kræver meget strøm, eller som bruges ved lave temperaturer, er det dog en god ide at vælge enten alkaliske batterier eller genopladelige batterier i stedet.

 

Kilde www.batteri.dk

Knapceller / Knapcellebatterier
Knapcellebatterierne (også kaldet knapbatterier) ligner hinanden, men varierer i størrelse. De bruges typisk i mindre elektroniske apparater som armbåndsure, høreapparater, spil, legetøj, lommeregnere m.m. Batteriet kan være sammensat af to eller flere knapceller og findes i flere kemiske systemer:

Lithium (CR/BR/LI)
Lithiumceller kan producere spændinger fra 1,5 V (AA/AAA batterier) til ca. 3 V (knapceller og rundceller). I mange tilfælde kan Lithiumbatterier erstatte almindelige alkaliske batterier. Selvom denne type batterier er dyrere i indkøb end andre primære batterier, har de længere levetid og skal derfor ikke udskiftes så ofte. En ting man skal være opmærksom på er, at Lithiumbatterier er meget følsomme overfor hurtig afladning, som kan føre til overophedning og i værste tilfælde eksplosion. Lithiumbatterier bruges ofte i apparater, som har et forholdsvis højt strømforbrug over lang tid, som fx ure, digitalkameraer, termometre, lommeregnere, videokameraer og andre bærbare elektroniske apparater.

 

Zink-Luft (PR)
Zink-luft batterier (ikke-genopladelige) og zink-luft brændselsceller (mekanisk-genopladeligt) er elektro-kemiske batterier drevet af oxiderende zink med ilt fra luften. Disse batterier har en høj energitæthed og er relativt billige at producere. Størrelserne varierer fra meget små knapceller til høreapparater til lidt større batterier i videokameraer, hvor der tidligere har været anvendt kviksølv batterier og helt op til meget store batterier, der anvendes til elektriske køretøjer. Denne type batterier kan producere 1.35-1.4 V. Zink-luft batterier er forsynet med små huller til lufttilførsel og er forseglet med en etiket, som fjernes før brug. De har lang holdbarhed, så længe de stadig er forseglede, så luften holdes ude. Selv miniature knapceller kan opbevares i helt op til 3 år ved stuetemperatur uden at miste ret meget af deres kapacitet, hvis deres segl ikke er fjernet. Miniature celler har en relativt høj selvafladning, lige så snart seglet brydes og de kommer i kontakt med luft. For at få det maksimale ud af denne type batterier, skal de således bruges indenfor et par uger, når seglet er fjernet. Af sikkerhedshensyn er batterierne udstyret med ventilationshuller, som sørger for at enhver trykopbygning inden i batteriet vil blive frigivet. En ting man skal være opmærksom på er, at zinkkorrosion kan producere brint, som kan være yderst farlig, hvis det ophobes i lukkede områder. En kortsluttet celle giver desuden relativt lav strøm. Dyb afladning under 0,5 V / celle kan resultere i lækage. Når batteriet når ned på under 0,9 V / celle, er der meget lidt brugbar kapacitet tilbage.

 

Sølv-Oxid (SR)
Et sølvoxid batteri (IEC kode: S), også kendt som et sølv-zink batteri, er et primært batteri (selv om det kan produceres som et sekundært batteri med et åbent kredsløb på 1,86 volt). Sølvoxidbatterier har lang levetid og et højt energi- / vægtforhold, men kan være for dyre at anvende på grund af den høje pris på sølv. De fås i enten meget små størrelser som knapceller til f.eks. ure, hvor mængden af sølv som anvendes, er forholdsvis lille og derfor ikke er en væsentlig bidragyder til de samlede produktionsomkostninger, eller i store special-designede batterier, hvor den overlegne ydeevne i sølvoxid kemi opvejer omkostningerne. Fx i militært udstyr som torpedoer og i ubåde. Sølv-oxid batterier har et højere åbent kredsløb potentiale end kviksølv batterier og en fladere afladningskurve end standard alkaline batterier. De har ca. 40 procent længere levetid end lithium-ion-batterier, og har også en vandbaseret kemi, der gør, at batterierne ikke har de samme problemer med fx antændelighed som lithium-ion. En ulempe, og noget man skal være opmærksom på, er dog at sølvoxidbatterier kan begynde at lække, når de er udtjente. Normalt har de en levetid på omkring fem år fra det tidspunkt de tages i anvendelse. Indtil for nylig indeholdt alle sølvoxidbatterier kviksølv (ca. 0,2%).

 

Alkaliske (LR)
Se beskrivelse under husholdningsbatterier.

 

Kviksølv-oxid (MR)
Det har været forbudt at markedsføre denne type batteri siden 1999, da de er ekstremt miljøskadelige pga. deres høje kviksølvindhold.

 

 

Kemisk system – Sekundære batterier (Genopladelige batterier)


Genopladelige batterier anvendes oftere og oftere i dag. Især i meget strømkrævende apparater, hvor batterierne ofte skal udskiftes - fx trådløse telefoner, videokameraer, håndværktøj o.lign. Ved at anvende genopladelige batterier kan du nemlig spare både penge og miljø.

 

Genopladelige batterier (sekundære) kan inddeles i følgende kemiske systemer:


Nikkel-Cadmium (NiCd)
NiCd batterier er en af de ældste batterityper der findes i dag. NiCd-batterier er velegnede til brug ved høje strømbelastninger, som fx håndværktøj kræver. Selvom de har en god ydeevne, er de meget modtagelige overfor ”hukommelseseffekten” (dannelse af store krystaller inden i cellen, som gradvist forringer effekten af batterierne). Det er derfor vigtigt at huske med jævne mellemrum at af-og oplade batterierne fuldt ud for at bevare batteriernes effektivitet. NiCd batterier er faktisk et af de mest hårdføre batterier der findes, og fungerer desuden godt ved lave temperaturer. Det har dog bedst af, ikke at sidde i opladeren i alt for lang tid, når det er fuldt opladet, samt at blive brugt regelmæssigt. Det har desuden en relativ høj selvafladning og trænger derfor til genopladning efter oplagring. Batteritypen er klassificeret som miljøfarlig og det er derfor vigtigt, at batteriet bortskaffes på forsvarlig vis, når det er moden til udskiftning. Kan oplades op til 1500 gange, hvis batteriet bruges og vedligeholdes korrekt.


Nikkel-Metalhydrid (NiMH)
NiMH batterier er de mest anvendte genopladelige batterier i dag. NiMH-batteriet har en høj energitæthed og giver op til 40 % længere driftstid end tilsvarende NiCd-typer. NiMH-batterier er derfor blevet et naturligt miljømæssigt alternativ til erstatning af NiCd-batterier i flere elektroniske apparater. NiMH batterier indeholder ikke giftige tungmetaller. Denne type batterier er også mindre modtagelig overfor hukommelseseffekten” end NiCd og kræver ikke at det af- og oplades fuldt ud nær så ofte. Ulempen ved disse batterier er, at de selvaflader forholdsvist hurtigt i forhold til NiCd. Desuden er NiMH batterier mindre hårdføre end NiCd batterier. NiMH batterier kan eksempelvis tage skade, hvis de udsættes for overopladning (hvis de sidder en oplader i mere end 24 timer, efter at de er fuldt opladede). Af- og opladning under høj strømtilførsel og opbevaring ved høje temperaturer forringer også kraftigt batteriernes levetid. Kan oplades mellem 300-500 gange afhængigt af hvordan batteriet bruges og vedligeholdes.

 

NiMH langtidsholdbare / LSD / Hybrid / Precharged
Hybridbatterier er en helt ny teknologi, hvor man har taget det bedste fra genopladelige batterier og kombineret med det bedste fra Alkaline batterier. Hybridbatterier har en meget ringe selvafladning på linje med Alkaline batterier. Hybrid batterier er derfor også klar til brug direkte efter udpakning, da de er opladet på fabrikken. Selv efter 1 år vil der stadig være strøm på batteriet. Hybridbatterier kan oplades mellem 500-2000 gange (afhængig af brug), hvilket er godt for både økonomi og miljø.

 

Lithium-Ion (Li-Ion)
En af de seneste produktudviklinger inden for miljørigtige genopladelige batterier er Lithium-ion. Anvendelsen af denne batteritype stiger kraftigt. Lithium-Ion har den højeste energitæthed af de genopladelige batterier og er derfor specielt gode til at levere strøm til bærbart udstyr, hvor både lav vægt og lang driftstid er af stor betydning. For eksempel i trådløse telefoner. Li-Ion batteriet har dog en anden batterispænding end andre genopladelige batterier og kan derfor ofte derfor ikke direkte erstatte disse. Li-ion kræver ikke så meget vedligeholdelse, som andre batterityper. Det er ikke udsat for ”hukommelseseffekten” og har ikke brug for periodiske op-og afladninger for at forlænge batterilevetiden. Selvafladningen er desuden kun ca. halvdelen af, hvad den er for et NiCd batteri. Det har dog brug for et indbygget kredsløb, som beskytter mod for høj strømtilførsel og spænding, for at batteriet ikke ødelægges ved opladning.
Kan oplades mellem 500-1000 gange, afhængigt af hvordan batteriet bruges og vedligeholdes.

 

Lithium-Polymer (Li-Polymer)
Lithium-polymer har mange af de samme fordele og ulemper som Li-Ion bare i en ultra tynd og let udgave. En forskel er dog, at det har lavere energitæthed og kan oplades færre gange end Li-Ion batteriet. Ligesom Li-Ion har det af sikkerhedshensyn et beskyttelseskredsløb indbygget. Denne type batteri bruges mest i mobiltelefoner og bærbare computere.
Kan oplades mellem 300-500 gange, afhængigt af hvordan batteriet bruges og vedligeholdes.

 

Lithium-Jern-Fosfat (LiFePO4/ LFP)
Lithium-jern-fosfat/ LFP batterier har høje afladningsstrømme, meget hurtige opladningstider (5 minutter), høj energitæthed og eksploderer ikke under ekstreme betingelser, men har til gengæld lavere spænding og lavere start-energitæthed end de normale Li-ion batterier. Efter 1 års brug har LFP typisk samme energitæthed som Li-Ion batterier, men efter mere end 1 års brug har LFP højere energitæthed. Grunden til dette er, at LFP batterier taber deres kapacitet langsommere end de normale Li-ion batterier. LFP batterier og almindelige Lithium batterier er begge miljøvenlige. De helt store forskelle imellem disse to typer batterier er, at LFP batteriet ikke har de samme sikkerhedsbegrænsninger, som Lithium med hensyn til overophedning og eksplosion. Det har 4-5 gange længere levetid, 8-10 gange større afladningskapacitet end lithium batteriet, højere energitæthed og vejer 30-40% mindre. Især bilindustrien har taget denne batteritype til sig.
Kan oplades 2000 gange (gælder ved afladning ned til 80 % af batteriets kapacitet).

 

Bly (Pb/ SLA - Sealed Lead Acid)
Denne type batteri er mest økonomisk at bruge i større apparater, hvor vægt ikke har den store betydning. I dag anvendes blybatterier mest som startbatteri i biler samt til fritidsbrug i både, husvogne etc. De er dog også meget almindelige i forbrugerprodukter såsom støvsugere, haveredskaber, alarmer, databackup m.m. Batteritypen er klassificeret som miljøfarlig. Blybatterier genanvendes 90 %, når de bortskaffes korrekt.
Blybatterier har den laveste selvafladning af de genopladelige batterier og kan derfor ligge ubrugt i op til 1 år og kun miste 40 % af sin ydeevne. Dog skal batteriet altid opbevares fuldt opladet, da det tager varig skade af at ligge uopladet. Blybatterier er desuden ikke påvirket af ”hukommelseseffekten” og kan tåle at side i opladeren i længere tid uden at tage skade. En ulempe er dog, at de ikke kan hurtig-oplades. Typisk vil opladningstiden ligge mellem 8-16 timer.
Kan oplades mellem 200-300 gange, afhængigt af hvordan batteriet bruges og vedligeholdes.

Batterionline.se: © 2003-2024